Graviditet

Graviditetsundersøgelser


I løbet af graviditeten og i perioden efter tilbydes følgende undersøgelser i Lægehuset:

Svangre 1; I uge 8 – 10, 1. graviditetsundersøgelse hos sygeplejerske


Sammen udfylder vi vandre- og svangrejournaler med grundig gennemgang af helbreds-, familie- og arbejdsforhold, evt. forbrug af medicin, tobak og alkohol, vejledning om kost, vitaminer, motion. Du får taget blodprøve og undersøgt urinen. Du bliver informeret om mulighed for screening for Downs syndrom ved ultralydsundersøgelse af fostrets nakkefold og blodprøver fra den gravide (som begge foregår på hospital). Nakkefoldsundersøgelsen tilbydes i Region H på: Hillerød hospital telf: (+45)48294829 

Svangre 2; I uge ca 25 2. graviditetsundersøgelse hos læge


Du får lavet urinundersøgelse, målt blodtryk og undersøgt livmoderen udvendigt, og vi lytter til fosterhjertet. Eventuelt ny blodprøve, hvis du er rhesus negativ. Vi taler også om, hvordan du har det, og om der er særlige hensyn, der skal tages.

Fra 11 uger + 3 dage til 13 uger + 6 dage



Nakkefoldsundersøgelse med ultralyd på hospital, der sammen med resultatet af blodprøveundersøgelsen af to graviditetshormoner kan beregne risikoen for, om fostret har Downs syndrom. Det er ikke en præcis kromosomanalyse af jeres foster, men en beregning af, om risikoen er større end 1 ud af 300. I de tilfælde vil man tilbyde jer en supplerende kromosomanalyse ved en vævsprøve fra moderkagen, hvis I ønsker det.

Svangre 3; I uge ca 32: 3. graviditetsundersøgelse hos læge


Du gennemgår det samme som til 25. uger, men her har vi også fokus på samtale om fødslen.

I uge 13 – 20 (afhængig af hospital)



1. besøg hos jordemoder, der i løbet af graviditeten tilbyder konsultationer afhængig af, om det er 1. gang, du er gravid, og hvordan graviditeten forløber.




I uge 18 – 20

Ultralydsundersøgelse på hospitalet, hvor barnets organer gennemskannes. Ved denne undersøgelse kan man ofte, men ikke altid, se barnets køn.



8 uger efter fødslen: Efterundersøgelse hos læge



Her får du lavet underlivsundersøgelse og vi taler om sex og prævention efter fødslen.


Børneundersøgelse

Hvordan foregår det?

Børneundersøgelserne foregår hos lægen. Begge forældre er altid velkomne. Undersøgelsen skal af hensyn til barnet foregå i dagtimerne. Ved børneundersøgelsen 4 år og 5 år er det en god ide at forberede jeres barn på undersøgelsen og vaccinationen nogle dage inden. Gør det til en god oplevelse at gå til lægen.


5 uger - børneundersøgelse hos lægen


Vi taler om fødselsforløbet og barnets trivsel - herunder amning. I får endvidere en orientering om de kommende børneundersøgelser og vaccinationer.
Undersøgelse af barnet afklædt. Vi undersøger for medfødte sygdomme samt motorik og reflekser. Vægt, længde og hovedomfang.



3 måneder - vaccination hos sygeplejersken


Jeres barn bliver vaccineret i de store muskler på lårene.



5 måneder - børneundersøgelse og vaccination hos lægen


Ved undersøgelsen taler vi om barnets trivsel, udvikling og ernæring. Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik og psykisk udvikling. Desuden vægt, længde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i de store lårmuskler.



12 måneder - børneundersøgelse og vaccination hos lægen


Samtale om barnets trivsel, udvikling og ernæring.
Hvordan bliver jeres barn passet?
Vi kommer også ind på sygelighed samt forebyggelse af sygdomme og ulykker.
Jeres barn bliver undersøgt afklædt. Vores fokus er på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Vægt, højde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i de store lårmuskler.



15 måneder - vaccination hos sygeplejersken


Jeres barn bliver vaccineret i det ene lår eller i skulderen.



2 år - børneundersøgelse hos lægen


Ved toårssamtalen handler det om barnets trivsel og udvikling.
Vores fokus er på emner som kost, sygelighed, renlighed, sprogudvikling, risiko for ulykker og jeres barns udvikling til et selvstændigt individ.
Jeres barn bliver undersøgt afklædt og fokus er på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Vægt, højde og hovedomfang.



3 år - børneundersøgelse hos lægen


Treårssamtalen handler også om barnets trivsel og udvikling.
Vores fokus er på emner som kost, sygelighed, renlighed, motorik, sprogudvikling, risiko for ulykker og jeres barns udvikling til et selvstændigt individ.
Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Synstest og undersøgelse for skelen. Vægt, højde og hovedomfang.



4 år - børneundersøgelse og vaccination hos lægen


Fireårssamtalen handler også om barnets trivsel og udvikling. Vores fokus er på emner som kost, sygelighed, renlighed, sprogudvikling, risiko for ulykker og jeres barns udvikling til et selvstændigt individ.
Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik og psykisk udvikling samt sprog og opfattelsesevne. Synstest og undersøgelse for skelen. Vægt, højde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i skulderen.



5 år - børneundersøgelse og vaccination hos lægen


Ved femårssamtalen taler vi om – udover den almindelige trivsel og udvikling – om jeres barn er skoleklar.
Og om jeres barn har sygdomme eller allergier.
Undersøgelsen af barnet afklædt har fokus på motorik, psykisk udvikling samt sprog. Synstest og undersøgelse for skelen.
Vægt, højde og hovedomfang.
Jeres barn bliver vaccineret i skulderen.



12 år - vaccination hos sygeplejersken


Jeres barn bliver vaccineret i skulderen.